Hvad er Riddle Room?

Riddle Room er et underholdnings event, bygget på idéen fra computerspil, kaldet “escape games”. Riddle Room er live-udgaven, hvor du, og en gruppe venner eller kollegaer i fællesskab skal finde skjulte ledetråde og løse opgaver, der viser jer friheden. Alt sammen indenfor 60 minutter

Spillet er en anderledes måde at mødes på.

 

Hvordan foregår spillet?

Når I ankommer, får I en kort introduktion til spillet, hvorefter I låses inde i rummet. Uret tikker, og I skal finde nøglen til friheden ved at gennemsøge rummet. Det betaler sig at være ekstra nysgerrig, så I kan finde de spor der er lagt, og klare de udfordrende opgaver. I har kun 60 minutter til at slippe ud, så I skal bringe alle jeres evner i spil.

 

Hvor mange kan vi være?

I kan være op til 14 personer på én gang. Der kan være fra 4 til 7 spillere på et hold. Hvis I er flere end 7 personer, bliver I delt i 2 hold. Deles I op i hold, er der mulighed for at konkurrere mod hinanden. Er I flere end 14 personer, så ring, og vi finder en løsning.

 

Hvor gammel skal man være for at spille?

Man kan booke og bestille fra 15 år. Der er ingen øvre aldersgrænse.

Forældre kan tage børn med, men vi anbefaler at man er mindst 12 år for at få noget ud af oplevelsen.

 

Hvornår skal vi ankomme?

Kom gerne i god tid, gerne 10-15 minutter før spillet starter.
Da Riddle Room er et livespil, kan vi desværre ikke give jer lidt ekstra tid, hvis I kommer for sent. Det vil gå ud over de kunder, som kommer efter jer.

 

Er Riddle Room en uhyggelig oplevelse?

Riddle Room er fuld af spænding, men det skal også være en god oplevelse. Selv om byen har planet om at brænde børneværelset ned, så lover vi jer, at det aldrig kommer til at ske.

Gæster spørger nogle gange, om de får klaustrofobi, men det er ikke sket endnu. Gæster, der har klaustrofobi, melder dette ved ankomst, så de kan lukkes ud hurtigt, hvis der er brug for dette.

 

Er der særlige krav for at kunne spille?

Nej, Riddle Room er for alle, der har mod på spænding og en udfordring. Det er overraskende, hvor mange gode ideer der opstår, når I skal samarbejde og tænke kreativt under tidspres.

Riddle Room skiller sig ud fra andre underholdnings event, ved ikke at kræve muskelkræft, men derimod mentale kræfter.

 

Kan Riddle Room være et firmaevent?

Ja, Riddle Room er oplagt til firmaer, der har lyst til at se hinanden på en ny måde! Den enkelte medarbejders ideer kan bruges, men i høj grad også jeres evne til at samarbejde. Riddle Room har åbent alle ugens dage. Kontakt os for nærmere information på kontakt@riddleroom.dk

 

Kan vi holde polterabend hos Riddle Room?

Ja, Riddle Room vil med glæde være rammen for en utraditionel polterabend. Kontakt os gerne, hvis I har nogle specielle ønsker på kontakt@riddleroom.dk, (f.eks. en gorm som bliver lukket inde med bind for øjnene), så vi skabe en god dag lige for jer.

 

Er I usikre på, hvor mange I bliver?

Husk at I kan være mellem 4 og 14 personer. Hvis I har bestilt til fx. 4 personer, men bliver en mere, så kontakt os gerne hurtigst muligt. Husk også at læse handelsregler, der kan ses her.

 

Åbningstider.

I kan prøve kræfter med Riddle Room alle ugens dage, men booking skal ske senest 4 dage i forvejen.

Ved spørgsmål, skriv til kontakt@riddleroom.dk eller ring på 42 96 85 85. Læg en besked, hvis vi er optaget af et spil, og så ringer vi tilbage hurtigst muligt.

 

Priser.

I Riddle Room betaler I per person, og I skal minimum være 4 deltagere.

Prisen pr. person inkl. moms er: 220 kr.

OBS: Riddle Room er et spil, der foregår live, og bookinger er bindende. Der udbetales desværre ingen refundering ved annullering eller manglende fremmøde. Se handelsbetingelserne under bookingen.

Betaling foregår med det samme, når I booker jeres spil, og det er derfor ikke muligt kun at reservere en tid.

 

Kan vi have gæster med fra andre lande?

Spillet i Riddle Room kan foregå på alle sprog, der skal dog være mindst én på holdet, der taler dansk eller engelsk, så vi kan kommunikere med jer.